‘de hundrede mand
graver sten
i elleve timer —,
og fylder store skibe
og fremmede aktionærer
som de gir fa’en —
(elleve timer —)’ *

Kryolit er et mineral og betyder is-sten fra det græske kryos (is/kulde) + lithos (sten). Det er gennemsigtigt i vand og fluoroserende under UV-lys. Kryolit har sin væsentligste forekomst i Ivigtut i Grønland og bliver første gang bragt til Danmark i 1779.
Minen i Ivigtut og fabrikken i København etableres med næsten udelukkende danske arbejdere, og derefter bliver kryolitudvindingen den mest vellykkede mineraludvinding i Grønland.
Kryolitten anvendes først til soda og emalje, men bliver særligt efterspurgt til fremstillingen af aluminium.
På fabrikken i København, udsættes arbejderne for kryolitstøv og høje mængder af fluor. Over tid får de fluorose, som gør deres knogler bliver tykke, stive og deforme. I mellemtiden anvendes kryolit til aluminium i våben— og flyvemaskine-industrien og bliver særligt eftertragtet op til 2. verdenskrig, hvor kontakten mellem Danmark og Grønland i en periode afskæres.
Under denne tid indgår USA handler med Grønland om at bytte kryolit mod forsyninger. Samtidig etablerer de militærbaser i Nordgrønland.
Danmark gentager kontakten og kontrollen efter krigens afslutning, og fortsætter brydningen af kryolit i minen i Ivigtut indtil dens endelige lukning i 1987.
Den danske kolonialismes største eksporteventyr efterlader et dybt hul i jorden, hvor minen var, mens profitten fortsat renteres hos fremmede aktionærer.
Med et stykke Grønlandsk kryolit som skulpturel modtager for arkivisk projektion, bliver mineralet egenhændig bærer af dets historiske, fysiske og koloniale spor.

*fra ivigtut, Gustaf Munch-Petersen (1912-38)

Installation views: Geologiens Spor / Til Vægs - Lundtoftegade / 2019